UddannelseStol på dine sanser
Madvarer, der har overskredet deres "Bedst før"-dato, kan ofte stadig spises, hvis de er uåbnede og opbevaret korrekt. Stol på dine sanser for at undgå unødvendigt madspild og hjælpe planeten.
Stol på dine sanserSe, duft og smag før du smider ud
"Bedst før"- datoen angiver, hvornår mad- og drikkevarer smager bedst. Hvis de opbevares korrekt og er uåbnede, kan du sagtens spise dine mad- og drikkevarer efter denne dato. Bare se, duft og smag for at vurdere, om det stadig kan spises.
Med vores datomærkningsinitiativ samarbejder vi med nogle af de største brands verden over for at minde forbrugerne om at huske at bruge deres sanser.

Stol på dine sanserEn enkel løsning til at undgå madspild
Forvirring om datomærkninger fører ofte til, at mad med en "Bedst før"-dato bliver smidt ud, selvom det stadig kan spises. Faktisk ved 53 % af forbrugerne ikke, hvad "Bedst før" betyder, og 60 % forstår ikke betydningen af "Sidste anvendelsesdato" (Flash Eurobarometer 425, 2015). Ved at kende forskellen mellem disse datomærkninger kan man mindske unødvendigt madspild og dermed reducere CO2e-udledninger fra husholdningen.
Stol på dine sanserBedst før, ofte god bagefter
En "Bedst før" dato er en kvalitetsindikator for, hvornår madvaren smager bedst, hvis de er opbevaret korrekt og uåbnet. "Sidste anvendelsesdatoer" indikerer fødevaresikkerhed og madvarerne må derfor ikke spises efter den angivne dato, medmindre den er blevet frosset. Ved at forstå forskellen mellem disse to datoer kan du få mest muligt ud af din mad derhjemme - reducere dit madspild OG få mest muligt ud af, hvad du køber.
Stol på dine sanserSådan bør du opbevare "Bedst før" madvarer
Størstedelen af madvarer med en "Bedst før" dato skal opbevares uåbnet på et køligt og tørt sted for at bevare sin friskhed. Følg opbevaringsinstruktionerne på bagsiden af din madvare for at sikre, at du opbevarer den korrekt.
Stol på dine sanserHvad skal man gøre med madvarer, der har overskredet "Bedst før"-datoen?
Mange madvarer er faktisk stadig gode, selv efter deres "Bedst før"-dato, hvis de opbevares korrekt. Så stol på dine sanser:
1. Se - efter tegn på mug eller forringelse.
2. Duft - hvis det lugter surt eller dårligt, bør du ikke spise det.
3. Smag - hvis det stadig smager godt, er det sikkert at spise.
At stole på dine sanser hjælper med at undgå unødvendigt madspild og gør en reel forskel for planeten.
